Hypericum x inodorum Norðîc(r)

Sund Hypericum med stor prydværdi

 

Hypericum x inodorum er en hybrid, der er opstået i naturen. Man formoder, at krydsningen er sket mellem H. androsaemum og H. hircinum, og dens oprindelse er i Middelhavsområdet, hvilket måske forklarer plantens meget urteagtige vækst.

Hypericum x inodorum Norðîc® ’Red Choiz’ er et resultat af en større mængde indsamlede kloner af Hypericum x inodorum, og netop frostførheden er der styr på – Hypericum x inodorum Norðîc® ’Red Choiz’ klarer sig fint i de danske vintre.

Hypericum x inodorum Norðîc® ’Red Choiz’ ligner egentlig de andre sorter, som findes af Hypericum x inodorum. Opret og ca. 1 m høj står den løvfældende busk med friskgrønne blade. Flot ser det ud, når de kuglerunde gule knopper åbner sig og de guldgule blomster med lange støvdragere pryder planten. Blomstringen sker over en længere periode, og hver eneste blomst efterlader et fint højrødt lidt aflangt bær. Hypericum ssp. får en fin score på både pollen og nektar, og bidrager derfor til et øget insektliv og bedre vilkår for bier.

Anvendelse
Er oplagt at plante som blomstrende og bærbærende busk i haver og anlæg. Solitært eller i mindre grupper, men også som underbeplantning i større flader. Den trives og blomstrer absolut bedst i fuld sol.

Oprindelse
Hypericum x inodorum Norðîc® ’Red Choiz’
har været afprøvet gennem mere end 20 år, og er især udvalgt for dens gode frostførhed og evnen til at holde de røde bær meget længe.

Klima & sundhed
Den er praktisk taget fri for rust og har generelt en god sundhed. Frostførheden er kategoriseret som middel, og tilbagefrysninger kan forekomme.

Hypericum x inodorum Norðîc® ’Red Choiz’ er sammenlignet med andre sorter af Hypericum x inodorum særdeles frostfør.